Mancave – det´ for mænd

Mancave – det´ for mænd
Foto: Bogdan Szymczyk

JÆGERSPRIS: Man kan få inspiration til det gode mandeliv i Rejsestalden torsdag den 30. januar klokken 17 til 22. Og der er gratis entré.

Arrangørerne lover at  puste mandehørm ind i Rejsestalden og fylde den med talks, smagninger, vintergrill, handyman-fif, musik og inspiration til det gode mandeliv.

I vintermørket på gårdspladsen bliver deltagerne forkælet med smagsprøver, når Rejsestalden kaster hjemmelavede økopølser, årstidens grønt og spændende urter på vintergrillen. Imens kan man slå søm i ved træstubben eller se det nyeste indenfor Suzuki-biler.

Indenfor i Rejsestalden kan man besøge ”Det bløde hjørne” – en terapeutisk legestue og høre, hvordan en midaldrende, halvfed mand får vaskebræt.

Der bliver også lejlighed til at høre en koncert med Winding/Albrechtsen Duo, smage og købe øl, whisky og spanske vine, høre hvordan man opnår sine mål, købe et skæg, få info om tatoveringer og meget mere.

Rejsestaldens mancave er for alle typer mænd. Må man tage kvinden eller manden i sit liv med? Ja, selvfølgelig!

Andre artikler fra denne uge