Af Conny Probst
SKIBBY: Frederikssund Kommune har givet tilladelse til en ny bolig ved Strandvejen 17.
Byggeri på åben mark i et område, der ikke tidligere har været bebygget, vil påvirke landskabet. Påvirkningen vil være så stor, at det normalt ikke er noget, vi vil give tilladelse til.
I dette tilfælde er der dog via lokalplanen givet en rettighed til at bygge på ejendommen. Rettigheden er givet på et tidspunkt, hvor hensyn til beskyttelse af landskab blev forvaltet anderledes end nu.
Lokalplanens § 10,2 giver mulighed for at bygge en bolig på ejendommen. Da man vedtog lokalplanen, besluttede man, at den for en del af lokalplanen kun skulle være gældende i 15 år. Det vil sige, at lokalplanen skulle bortfalde i 1978.
Men da en lokalplan ikke kan tidsbegrænses, er den fortsat gældende, selv om det ikke har været hensigten, da den blev skrevet, kan man læse i landzonetilladelsen.
I kommuneplanen er området udpeget til beskyttet landskab og økologisk forbindelse.
Man vurderer, at projektet ikke væsentligt vil påvirke dyr og planters mulighed for at benytte den økologiske forbindelse. Det skyldes, at projektet ligger mellem eksisterende byggeri i området.