FREDERIKSSUND KOMMUNE: Byrådet har besluttet at frigive en anlægsbevilling på 11,251 millioner kroner til slidlag. Beløbet er afsat i budget 2020.
Investeringerne er fordelt med:
Syv millioner kroner til kørebanearealer og asfaltarbejder.
381.000 kroner til vejafvanding.
700.000 kroner til færdselsarealer og stier.
2,1 millioner kroner til fortov og brolægningsarbejder.
1,07 millioner kroner til broer og bygværker
Arbejdet med de forskellige projekter påbegyndes primo 2020.