I en ny undersøgelse har forskere undersøgt, hvad der sker, når kajakroere nærmer sig knopsvanerne på Roskilde Fjord. Resultatet er en række anbefalinger til alle, der sejler på fjorden.
ROSKILDE FJORD: Undgå at ro direkte mod en flok af svaner, hold en afstand på 300 meter og undgå at dukke op pludseligt, eksempelvis fra bag en pynt.
Sådan lyder det i en ny rapport udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Orbicon i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, Lejre Kommune og Roskilde Kommune.
Forskerne har undersøgt, hvordan fældende knopsvaner på Roskilde Fjord reagerer, når kajakroere nærmer sig. Forstyrrelser kan nemlig have alvorlige konsekvenser for svanerne – især i sensommeren, hvor svanerne ikke kan flyve.
Mister flyveevnen
Hvert år i sensommermånederne kan man se hundredevis af knopsvaner ligge i store flokke på Roskilde Fjord. De ligger på det lave vand, hvor de kan nå ned og spise af bundplanter som ålegræs, havgræs og vandaks. Man ser dem ikke flyve – for det kan de ikke. De har fældet deres svingfjer, som er de fjer, der sidder yderst på vingerne, og de kan først flyve, når fjerene er vokset ud igen.
De første svaner fælder deres svingfjer i juni, og gennem juli, august og september følger resten af de 2.000 til 4.000 knopsvaner, der hvert år opholder sig på Roskilde Fjord. Det tager typisk tre til syv uger, før nye fjer er vokset ud, men selv når svingfjer og flyveevne er retur, er mange svaner bundet til fjordens overflade. Det skyldes, at de har unger, der endnu ikke er flyvedygtige. Perioden, hvor svanerne er bundet til fjorden, strækker sig derfor helt fra begyndelsen af juni og ind til midten af oktober.
Svaner æder for livet
Sensommeren og efteråret går ikke kun med at udskifte svingfjer. Efterfølgende skal svanerne også nå at æde store mængder føde for at fylde fedtdepoterne, før vinteren kommer med sin kulde og knaphed på mad.
Når svanerne ligger på fjorden ude af stand til at flyve, er de særligt opmærksomme på farer. Hvis svanerne bliver forstyrret, vil de flygte, hvilket betyder, at de ikke kan søge føde, og at de samtidig bruger af deres dyrebare energidepoter.
Gentagne forstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser og i værste fald betyde, at nogle svaner ikke når at opbygge de nødvendige depoter, og dermed får svært ved at overleve vinteren.
Roskilde Fjord er af international betydning for knopsvanen, og knopsvanen er en blandt ni fuglearter, der gør, at Roskilde Fjord er udpeget som et Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde.
Samtidig er Roskilde Fjord et af de mest anvendte områder i Danmark, når det kommer til friluftsliv ved og på vandet.
Roskilde Fjord var derfor en oplagt arena til at studere, hvordan knopsvaner reagerer på forstyrrelser. Og det var netop hvad forskere fra Aarhus Universitet gjorde tilbage i august, da de med kajak, kikkert, drone og teleskop begav sig ud på Roskilde Fjord.
Kajakker forstyrrer
I alt gennemførte forskerne 25 forstyrrelses-forsøg i ti forskellige områder på Roskilde Fjord, hvor store flokke af svaner lå ude af stand til at flyve. Hvert forsøg bestod af en to-personers kajak, som sejlede imod eller forbi en flok svaner.
Resultaterne af forstyrrelses-forsøgene viser, at svanerne i gennemsnit begyndte at svømme væk, når kajakken befandt sig 297 meter væk. Derfor anbefaler forskerne bag projektet, at kajakroere på Roskilde Fjord, holder en afstand til svaneflokkene på minimum 300 meter.
Kan man ikke undgå at sejle tættere på end 300 meter, bør sejladsen ske langsomt og i så stor afstand til svanerne som muligt. Det er også en rigtig god idé at undgå at overraske svanerne.
De mest populære fældepladser er området omkring Ægholm nord for Bognæs samt omkring Jyllinge Holme, Eskilsø, Elleore og Kølholm.
