[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Som den første dagligvarekæde i Danmark benytter MENY digital datoovervågning til at bekæmpe madspild. Teknologien er udviklet af firmaet Whywaste, og med den kan MENY-butikkerne i god tid inden varernes udløbsdato nedsætte prisen.
Varer tæt på datoudløb vil blive mærket tydeligt med “Køb nu – spis snart”.
Det er MENY’s mål – på tværs af kæden – at reducere madspild med 50 procent. Hos MENY Skibby har købmand Poul Cullura inddraget ni af de unge medarbejdere til at hjælpe med at tage det nye våben i kampen mod madspild i brug. Søndag mødte de op i butikken for at assistere med at få registreret og opstartet hele systemet.
– Det har været rigtig fedt at se, hvordan især de unge medarbejdere har vist stor interesse for at begrænse madspild. Det er noget, der overrasker, fortæller han.
Hele søndagen gik de ni unge igennem alle reoler og kølemontre for at registrere datoer.
– For dem var det en vigtig opgave at få løst, så madspild undgås, siger Poul Cullura.[/vc_column_text][vc_gallery interval=”3″ images=”41444,41576,41577″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]