JÆGERSPRIS: Der bliver hyggelige juleaktiviteter i og omkring Kulturhuset Rejsestalden søndag den 1. december mellem klokken 11 og 17.
Så er det nemlig tid til at tænde det store, smukke træ fra Nordskoven og lukke julelyset ind i Jægerspris.
Jægerspris Netværk, Slotsparkens Friskole, Jægerspris Amatør Scene og Rejsestalden byder på jule-
aktiviteter for folk i alle aldre. Blandt andet julebazar, kunstudstilling med smykker og skåle i emalje, skovtur for børn, julecafé, julesang og ikke mindst: juletræstænding med uddeling af slikposer.
Mange af butikkerne holder også åbent.
Man kan se hele programmet på www.rejsestalden.frederikssund.dk.