FREDERIKSSUND KOMMUNE: Byrådet har vedtaget at fremlægge kommuneplantillæg 009 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring.
Med kommuneplantillægget revideres udpegninger af naturbeskyttelsesinteresser i kommunen.
Kommuneplantemaet ”Naturbeskyttelse” i Kommuneplan 2017 erstattes af et nyt tema ”Grønt Danmarkskort”.
Områder som indgår i Grønt Danmarkskort bør friholdes for bygninger og anlæg, og nødvendige anlæg skal placeres og udformes med hensyntagen til beskyttelsesinteresserne.
Der holdes borgermøde om kommuneplantillægget torsdag den 19. september klokken 19 i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund.