KIRKE SAABY/KIRKE HYLLINGE: Siden Autoværk (Opel Kr. Hyllinge) og Vester Såby Auto-Service pr. 1. januar satte gang i et generationsskifte i begge bilhuse – og skiftede navn til Biilhuset Midtsjælland, har der været travlhed i de to værksteder, der nu er ét firma med to afdelinger.
Bilhuset på Dyvelslystvej har fået helt nye udstillingslokaler, nye facader, nye vinduer og døre og nye lofter.
I gennemsnit står der 45 brugte biler i de to afdelinger; 30 i Kirke Såby og 15 i Kirke Hyllinge.
Det kan man se nærmere på, når Bilhuset Midtsjælland holder åbningsreception på Dyvelslystvej 7 fredag den 23. august fra klokken 13.
– I Kirke Hyllinge har vi bilsalg og pladeværksted/klargøring. I Kirke Såby har vi bilsalg og serviceværksted, hvor alle mekaniske reparationer udføres, fortæller Kristian Sørensen – søn af den tidligere ejer af Autoværk i Kirke Hyllinge – og Anders Heelsberg Jørgensen, der er tredje generation af Vester Såby Auto Service.
Alle mekanikere er fulgt med over i det nye set-up, og de to ”unge” ejere bestræber sig på fuldt ud at Bilhuset Midtsjælland videre i samme ånd.
– Sammenlægningen af de to firmaer er sket for at kunne yde en endnu bedre service og kunne præstere et større udbud af biler, fortæller Kristian Sørensen og Anders Heelsberg Jørgensen.