Det er højsæson for vild pastinak, der kan findes mange steder i de statslige naturområder. Naturstyrelsen advarer mod at komme i berøring med planten, der kan medføre sår og vabler.
NATUREN: Pastinak er en skærmplante med gule blomster, som blandt andet vokser i grøfter og skovkanter og langs veje og stier.
Den op til to meter høje plante er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furanokumarin.
Pastinak sætter en dyb rod og kan derfor få fat i vand dybt nede, så grøn og saftig ser den ud. Lige nu har den skærme med karakteristiske gule blomster. Pastinak kan derfor virke fristende at plukke, men Naturstyrelsen advarer på det kraftigste om, at man lader være.
Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår.
Pastinak ligner ikke umiddelbart andre planter i naturen, og den er derfor svær at forveksle med andre vildtvoksende planter.
Når solen skinner skal man passe ekstra meget på, da det er solens stråler, der aktiverer giften, og som kan resultere i et smertefuldt udslæt. Fuldstændig som hvis man får saften af bjørneklo på huden.
Vand og skygge
Heldigvis indeholder saften fra pastinak ikke så meget aktivt giftstof, så reaktionen er ikke så voldsom som ved kontakt med bjørneklo.
Er man uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, er det vigtigt at skylle huden grundigt med vand.
Derudover skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer. Kontakt eventuelt en læge.
Man kan læse mere om pastinak på Miljøstyrelsens hjemmeside.
