[vc_row][vc_column][vc_column_text]
SØNDERBY/ØSTBY: Selsø Sogns Brugsforening blev oprettet den 22. maj 1890. Brugsen kom til at ligge i Østby med Jens Christian Nielsen som uddeler.
I 1913 ønskede en del af medlemmerne i Sønderby at stifte deres egen brugsforening, og den stiftende generalforsamling blev holdt den 19. februar samme år.
Først i 1931 skiftede Selsø Sogns Brugsforening navn til Østby Brugsforening, og få år efter blev det vedtaget at bygge nyt og større.
I 1936 påbegyndtes byggeriet, og en stor del af pengene dertil kom som et lån fra uddeler Kristiansen.
– På Skibby Arkiv har vi mange arkivalier fra både Sønderby og Østby Brugsforening, men vi mangler fotos fra begge, fortæller arkivar Anne-Marie Jørgensen.
Henvendelse på Skibby Arkiv i åbningstiden mandage mellem klokken 13 eller 17 eller på arkiverne@frederikssund.dk.