[vc_row][vc_column][vc_column_text]
SKIBBY/ØSTBY: Fotograf Steen Westh har været på tur rundt i området – og det er der kommet en række fotos ud af, som læserne ikke skal snydes for.
På Hovedgaden 29 i Skibby har har fotograferet, hvad han kalder ”velnok Skibby´s højeste stillads i mange år”.
Her fortæller ejeren, Peter Alex Jensen, at man er ved at renovere karnappen, og at man – på grund af det meget ustadige vejr – har været nødt til at inddække det hele for at skabe optimale arbejdsforhold. I Østby er det skulpturen ”Livsvilje” af afdøde multi-
kunstner Edwin Westergren, der – i modlys – der er blevet indfanget af kameraet.
Ifølge Kultur i Frederikssund – kuf.dk – er betonskulpturen opført på en bakke på Skansen, hvor han boede og arbejdede – bag Østby Mejeri på vejen mellem Østby og Skuldelev.
Edwin Westergren arbejdede på den enorme skulptur i mange år. Først med forstudier og modeller i træ. Han begyndte på betonskulpturen i 1969 og arbejdede på den flere år ind i 1970erne. Den er 14 til 15 meter høj, bygget på stedet af læs efter læs af hjemmeblandet beton, skabt af grus fra bakkerne og mange hundrede sække beton som udgjorde en meget stor post i familiens økonomi.
På Havnevej i Gershøj er det ikke kun taget der er blevet inddækket; der er også taget højde for, at man ikke bliver våd, når man færdes på stilladset.
Det sort/hvide foto af hestene har Steen Westh indfanget på Østbyvej.
Svanerne er fotograferet på Krabbesholms marker med Skrivernæbbet og Roskilde Fjord i baggrunden.
[/vc_column_text][vc_gallery interval=”3″ images=”39203,39204,39205″ img_size=”800×1100 pixel”][/vc_column][/vc_row]