SKIBBY: Historisk Forening for Skibby-egnen har arrangeret foredrag torsdag den 4. april klokken 19.30 i Skibby sognegård. Emnet er husmandsbrug i Horns Herred
I efteråret havde den historiske forening besøg af Ditlev Tamm, der fortalte om lensafløsningen, som var baggrunden for oprettelsen af de mange husmandsbrug i Danmark omkring 1920.
– Nu følger vi op ved at rette fokus på de enkelte udstykninger på vores egn, fortæller formand Niels Nielsen.
– Jens Larsen, der i mange år har arbejdet i husmandsbevægelsen, ved rigtigt meget om, hvordan det i praksis gik til, når den enkelte husmand fik tildelt sin jordlod og gik i gang med at bygge. Om at starte et landbrug helt fra bunden, om udfordringen med at skaffe redskaber og husdyr og få et familieliv op at stå på de små ejendomme.