V og DF: Øget tryghed på akutområdet

V og DF: Øget tryghed på akutområdet

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform skal
der blandt andet etableres 20 nye akutberedskaber.

Af Conny Probst

HORNSHERRED: Venstre og DF præsenterede i sidste uge et fælles sundhedsoplæg. Der kun bliver til virkelighed, hvis resultatet ved det forestående folketingsvalg går Lars Løkkes vej.

Sundhedsaftalen betyder blandt andet 2.000 ekstra sygeplejersker, 320 flere læger i almen praksis og 20 ekstra akutberedskaber. Blandt andet i Nordsjælland (Halsnæs) og i den sydlige del af Hovedstadsområdet.

Sidstnævnte ser det lokale folketingsmedlem (og byrådsmedlem) Hans Andersen (V) gerne placeret i Hornsherred. 

– Helt grundlæggende, så skal vi kunne stole på, at hjælpen er hurtigt fremme, når vi har brug for det. Det kniber i Hornsherred, hvor responstiderne simpelthen er for høje. Derfor giver det rigtig god mening at placere et ekstra akutberedskab i Hornsherred, siger han.

– Jeg glæder mig meget over, at vi bliver dækket ekstra ind i Nordsjælland i de områder, hvor responstiderne i dag er for høje. 

– Det giver en tiltrængt tryghed for de borgere, som i dag venter for længe på, at ambulancen er fremme, når uheldet er ude.


Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »