Hærværk på krolfbanen

Hærværk på krolfbanen

SKIBBY: Sidste weekend blev det opdaget, at flere knallertkørere havde kørt cross på Hornsherred Krolf’s  baner på Skibbyhøj, fortæller en skuffet  formand, Niels Frederiksen.

– Der er lavet dybe hjulspor  i græsset. Flere steder var banen kørt op til det rene mudder og derved skadet så meget, at det bliver svært at spille krolf der mere.

Niels Frederiksen fortæller, at klubben råder over tre baner med 12 huller på hver.

– Flere af de i alt 36 huller er ødelagt, og vi kan ikke gøre noget pt., fordi det er så vådt. Så vi kommer til at flytte nogle af hullerne. 

– En del af af hullerne er heldigvis uskadte; det er dem, der ligger på bakken. Her er der ikke blevet kørt.

– Vi er nervøse for, om det gentager sig.  Vi vil derfor opfordre de unge knallertkørere  til at finde andre steder at køre – og ikke ødelægge vores baner.

– Vi er 50 pensionister, der bruger banerne om gange om ugen. Det vil vi gerne blive ved med, siger han.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »