FREDERIKSSUND: Søndag den 24. marts kl. 14 inviterer lokalgruppen for SOS Børnebyerne i Frederikssund til familiebanko på Lundebjerggård.
Det er et hyggeligt bankospil, hvor alle kan være med – både store og små – og der vil være gevinster til såvel børn som voksne takket være sponsorater fra forretninger i Frederikssund.
I pausen sælges der kaffe, te, saftevand og hjemmebagt kage. Der er også et lotteri.
Alle indtægterne går ubeskåret til SOS Børnebyerne i Laos og Cambodia.