En aften om oldtidens beboere

En aften om oldtidens beboere
DCIM100MEDIADJI_0123.JPG

JÆGERSPRIS: Et enormt langhus fra bondestenalderen er blandt de opsigtsvækkende fund, som man kan høre meget mere om, når Frederikssund Museum på Færgelundsvej 1 inviterer til foredraget ”Oldtid i Vinge”om de foreløbige resultater af ROMUs arkæologiske udgravninger. Det er torsdag 28. februar.

Når de nye indbyggere flytter ind i Frederikssunds spritnye bydel, Vinge, er de langt fra de første beboere på stedet. ROMUs arkæologer har nemlig gjort flere opsigtsvækkende fund, der fortæller en spændende historie om fortidens mennesker på stedet. 

Aftenens foredragsholder, arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Jens Winther Johannesen, fortæller blandt andet om det 4.000 år gamle langhus fra bondestenalderen, som blev udgravet i sommeren 2016. Huset er 46 meter langt og 7 meter bredt og er et af de største langhuse fra Nordeuropas bondestenalder. 

Betydningsfulde mennesker
Det var ikke hvem som helst, der beboede de mange kvadratmeter, og huset er måske et praj om at datidens Vinge var et ganske særligt og betydningsfuldt sted.

Hør mere om langhuset og om de mange andre spændende resultater, som arkæologerne har lokket ud af jorden ved Vinge. 

Foredraget den 28. februar er fra klokken 19 til 21.

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »