SKIBBY: På den anden temaaften i Infocentret i Bymidten – arrangeret af Skibby Aktive og Fjordforbindelsen – kan man blive opdateret på byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro og tillige høre om et boligprojekt, som Klimahuse A/S har under projektering på Selsøvej i Skibby.
Der bliver plads til cirka 100 boliger tæt ved Bymidten, lige over for Fjordlandsskolen og det nye børnehus, som står færdigt, når broen indvies.
Der bliver boliger fra 97 og op til 190 m2, fortæller direktør Klaus K. Hansen.
– Projektet bliver særligt spændende, fordi der i planen er lagt op til et boligområde kun med udkørsel til Selsøvej, og derudover stier til Bymidten og skovområdet mod nord. Altså et sikret område at færdes i.
Der bliver meget variere-
grundstørrelser og små søer hist og her. Målet er ejerboliger, men senere opførelse af lejeboliger er ikke udelukket.
Har man ikke mulighed for at deltage i temaaftenen tirsdag den 19. februar klokken 19 til 21, vil være en temaaften igen den 19. marts. Her kan man dog ikke høre om de nye boliger.
Tilmelding til arrangementet skal ske til fjordforbindelsen@vd.dk.
Der er plads til maksimum 90 personer. Den 14. februar .er seneste tilmeldingsfrist