FREDERIKSSUND KOMMUNE: Den 1. januar kommer der nye åbningstider på rådhuset og i administrationscentrene.
De nye åbningstider betyder, at man fra onsdag den 2. januar kan komme ind på rådhuset på alle hverdage. Dermed bliver der øget åbningstid til at benytte borger-pc’erne i Borgercenteret til digital selvbetjening.
Samtidig bliver telefontiden samt åbningstiden for personlig betjening reduceret. I det tidsrum, hvor der er åbent for personlig betjening, vil det også være muligt, at få hjælp til den digitale selvbetjening.
Via digitale selvbetjeningsløsninger kan man i dag klare en lang række ærinder hos det offentlige. Man kan blandt andet:
· Bestille nyt sundhedskort.
· Melde flytning.
· Skifte læge.
· Bestille tid til nyt pas eller kørekort.
· Søge boligstøtte.
· Søge hjælpemidler.
· Søge byggetilladelse.
· Skrive børn op til institution eller skole.
· Søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
En komplet oversigt over digitale selvbetjeningsløsninger findes på kommunens hjemmeside.