JÆGERSPRIS: Det er en dynamisk motivverden, der indtager Rejsestalden fra den 14. november til den 21. december.
Christian Gundtoft er billedkunstner og arbejder primært i akryl på lærred. Motivverdenen er ofte dynamisk, og han leger gerne på grænselandet imellem ekstremer. Vanvid sat over for virkelighed, orden overfor kaos etc.
Hvis man står længe og kigger på ét af hans værker, vil man med garanti kunne finde mere end én tolkning.
Christian Gundtoft har galleri og atelier i kunstnerfællesskabet ”Surrogaten” lidt uden for København.
Der er fernisering i forbindelse med juletræstændingen søndag den 2. december klokken 14 til 15.30.