Byrådsmedlemmerne putter sig

Byrådsmedlemmerne putter sig

LÆSERBREV

Af Kirsten Folke,
Mosevej 11, 3630 Jægerspris 

Som borger i kommunen har  jeg på det seneste deltaget som tilhører på byrådsmøder, borgermøder og demonstrationer.

Alt sammen vældig interessant. Men jeg har behov for at dele mine oplevelser her en smule, for måske kan det blive endnu bedre.

Ved borgermødet en 6.9. omkring Vinge var rigtig mange mødt op. Introduktionen om forløbet var rigtig godt at få genopfrisket. Men, da der ikke kunne stilles spørgsmål fra salen udvandrede mange med god grund. 

Jeg har før oplevet en spørgerunde ved små cafeborde, til vælgermøder, og her forekom det mig også helt hen i skoven. Det er jo netop de forskellige spørgsmål borgerne stiller der kan berige os alle. 

Da jeg foreholdt dette overfor vores borgmester, kunne han kun beklage. Der havde været afstemning herom (i byrådet, økonomiudvalget?) og de andre ønskede ikke at sidde i panel. J

eg synes det havde været godt, om økonomiudvalget havde stillet op. Jeg synes, det var meget ukollegialt ikke at gøre dette. Borgmesteren måtte alene tage de mange høvl fra salen, det er ikke rimeligt. Han er jo absolut ikke ene ansvarlig overfor den sørgelige udvikling ift. eksempelvis Vinge.

Håber det bliver anderledes ved kommende borger- og vælgermøder.

Ved byrådsmøder er det lidt af samme skuffe. Borgmesteren står for skud og de andre byrådsmedlemmer sidder og putter sig. Er ikke ligefrem  ivrige efter at besvare borgernes helt legitime spørgsmål. Hvorfor?

Jeg har rimelig respekt for borgmesterens måde at forsøge at tackle den kun halve spørgetime på byrådsmøderne. Kunne man evt. forlænge denne til 1 time , tiden føles så knap her. 

Jeg har vist deltaget i tre demonstrationer. Det første var ved skolelukningen i Ferslev. Det andet var Mod Bro-betalingen og senest omkring besparelser på budgettet. Dejligt vi var så mange, som var mødt frem.

Også her er det kun borgmesteren der tør stille op.  Eller er dette aftalt på forhånd?  Har de andre partier fået mundkurv på ?

Jeg er ikke i tvivl om, hvor mit eget kryds skal stå ved kommende valg. Men jeg er i tvivl om hvem jeg ønsker som borgmester. 

Hvis jeg bliver spurgt, vil jeg nok pege på John Smidth Andersen. Han er synlig overalt i kommunen, åben og i mødekommende, og en rar mand som sådan.

Bare ærgerligt vi politisk er så langt fra hinanden. Men skulle S forhåbentlig få et flertal, bliver det jo én der fra.

Det kunne være ønskeligt, om andre i byrådet ville profilere sig mere.

Andre artikler fra denne uge