LÆSERBREV
Af Michael Pedersen
Frihedsvej 20, 3630 Jægerspris
Før jul har Vejdirektoratet fjernet vejbelysningen på Kronprins Frederiks bro.
Det er derfor blevet farligt, at være cyklist på broen.
Kronprins Frederiks Bro benyttes dagligt af mange cyklister til og fra Jægerspris, Gerlev og det øvrige Hornsherred.
Som cyklist i mørket på broen bliver man blændet af lyset fra modkørende biler. Særligt i regnvejr er det umuligt at se, om der er forhindringer på cykelstien.
Hvornår kommer der ny belysning?
Hvorfor denne forringelse for cyklister?
Hvordan har Frederikssund Kommune været involveret i Vejdirektoratets beslutning om ændring af vejbelysningen?