JÆGERSPRIS: Facebookgruppen ”Nej Tak Til Brugerbetaling På Kronprinsesse Marys Bro” har taget endnu et middel i brug i deres kampagne imod både brugerbetaling og trafikchikaner ved broerne:
To kæmpe bannere, som er ophængt henholdsvis på J. F. Willumsensvej over for det gamle Brio og på Færgelundsvej lige før Kronprins Frederiks Bro på bådebygger Brandt Møllers hegn.
– Formålet er naturligvis at gøre opmærksom på vores kamp og protest, men også at få endnu flere til at skrive under på vores protest, fortæller byrådsmedlem Kenneth Jensen (A).
Samtidig har gruppen distribueret et nyt oplag protest-streamers, som kan hentes hos:
– Venslev Høkeren
– Dagli’ Brugsen i Skuldelev
– Dagli’ Brugsen i Dalby
– New Tweed i Skibby Bymidte
– Minor System i Skibby Bymidte
– Fjordrejser på Hovedgaden 25 i Skibby
– Dagli’ Brugsen i Kulhuse
– Thinghøj Bøger på Gågaden i Frederikssund.
– SuperBrugsen i Jægerspris
– Lægehuset i Jægerspris
– Thinghøj Bøger på Gågaden i Frederikssund
– SuperBrugsen i Slangerup.
Foto: Søren Wesseltoft.