DEBAT: Det giver ingen mening at vente

DEBAT: Det giver ingen mening at vente

LÆSERBREV
Af Jørgen Bech
Næstformand FrederikssundsmotorvejNu.dk
Dådyrvej 113, 4050 Skibby

 

For nyligt stod jeg på Rute 211 om morgenen og delte streamers ud. Når man står to-tre timer samme sted, oplever man rigtigt, hvor slem kødannelsen er. Der er hårdt brug for en landspolitisk prioritering af motorvejen helt til Frederikssund.
Hver dag pendler mellem 19.000-22.000 ud af kommunen. En meget stor del af dem sidder hver dag i kø på Rute 211, fordi resten af Frederikssundsmotorvejen ikke er bygget endnu.
Samtidig er det en væksthæmmer på både befolkningstal og arbejdspladser. Befolkningstilvækst, der er hårdt brug for i fx Hornsherred.
Motorvejen er vedtaget, linjeføringen ligger fast, men mangler finansiering på cirka tre milliarder kroner Mange penge, men også en sund samfundsinvestering.
Når man vejer omkostninger med gevinsten for trafikanterne og færre ulykker, så giver det ingen mening at vente.
Om to år står Kronprinsesse Mary’s bro færdig. Det vil give endnu mere kø. Hvis du også mangler den motorvej, så meld dig ind i ”FrederikssundsmotorvejNu.dk”. Der er også en underskriftsindsamling. Vi mangler din underskrift.
Alle Folketingets partier skal vide, at det ikke går længere med den manglende prioritering af Frederikssundsmotorvejen.

Andre artikler fra denne uge