LÆSERBREV
Af Dan Hoffgaard / Borgernes Liste
Fagerholtvej 4A, 4050 Skibby
Jeg var dybt målløs, da jeg så agendaen for Byrådsmødet til den 26 april.
Jeg så her til min store forbavselse, at busbestillingen ikke var på Byrådsmødet, hvilket (så vidt jeg er orienteret) ikke er sket før. Jeg tror, at det er blevet besluttet kort tid inden, at busbestillingen ikke skulle med på dette Byrådsmøde. Men hvorfor ikke.?
Trafikselskabet Movia skal modtage busbestillingen senest 1. maj 2017.
Det var åbenbart et sårbart emne, siden Teknisk Udvalg valgte at Busbestillingen ikke skulle på Byrådsmødet, velsagtens for ikke at få for mange verbale øretæver, og samtidig for ikke at skulle tabe ansigt så tæt på et kommunalvalg – uha uha.
Vi / Borgernes Liste havde meldt ud offentligt, at vi ville stemme nej til Busbestillingen, selvfølgelig fordi mit / vores køreplanforslag var et bedre forslag for borgerne på Hornsherred og ville kunne løse endnu flere transportproblemer end det forslag, som Teknisk Udvalg/Forvaltninge/Movia har formået at brygge sammen.
Og det ville jo ikke se så godt ud, hvis flere Byrådsmedlemmer eventuelt fulgte trop og stemte nej, så Busbestillingen ville blive nedstemt.
Teknisk Udvalg har åbenbart ment, at det må være nok, at busbestillingen havde været i offentlig høring, hvilket (set med mine øjne) bare et spil for galleriet. Jeg tror faktisk, at borgerne har svært ved at gennemskue en sådan høring, som sandsynligvis af samme grund heller ikke har den store effekt, hvilket sikkert også er meningen.
Men så tror borgerne da, at de er blevet hørt.