Tirsdag den 21. marts blev der afholdt borgermøde vedrørende bevaringsværdige bygninger i Skibby. Der blev drøftet mange ting undervejs ligesom baggrunden for projektet blev gennemgået grundigt.
SKIBBY: Ved mødet deltog Tina Tving Stauning, formand for Teknisk Udvalg, arkitekt og planlægger Elisabeth Jeppesen, arkitekt og planlægger, arkivleder Anne-Marie Jørgensen, arkivleder, ejendomsmægler, museumsinspektør Naomi Pinholt og Lars Grønhøj Hansen, HOME. Der var mødt cirka 40 borgere op.
Forvaltningen præsenterede projektet og forklarede, hvorfor kommunen nu går ud og kigger på bevaringsværdierne i Skibby, og hvordan det bliver gjort.
Det blev yderligere forklaret, hvad SAVE metoden går ud på – at det er en metode, som staten står bag og derfor almen brugt og anerkendt.
Kommunen kommer til at skulle vurdere cirka 200 huse, hvor vurderingen er, at andelen med høj bevaringsværdi, som jo er de interessante i forhold til eventuelle byggeansøgninger, vil være cirka 20-30 huse.
Udover vurderingen af bygninger, kigges der også nærmere på kulturmiljøer . Man inviterede de tilstedeværende til at melde sig til at deltage i en følgegruppe, som skal være med til at bidrage til at lave en liste over potentielle kulturmiljøer. Det gav tre tilmeldinger.
Kulturmiljøer og fredning
Naomi Pinholt, museumsinspektør, fortalte om museets arbejde og involvering i både kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i deres dagligdag. Hun pointerede, at der er stor forskel på fredning og bevaring.
Fredninger er staten myndighed på og bevaring står kommunerne for.
Hun forklarede, hvad et kulturmiljø kan bestå af med eksempler fra Skibby, for eksempel er Skibby en gammel stationsby med posthus og stationsbygning, stationsbygningen og posthuset står stadig den dag i dag og vidner om et historisk miljø, der en gang var.
Anne-Marie Jørgensen, arkivleder, viste i kort og billeder Skibbys historiske udvikling frem til det årstal projektets afgrænsning går til, nemlig 1940.
Det er tydeligt, at byens historiske udvikling starter omkring kirken, og det er også her de cirka 200 huse, som indgår i projektet, ligger.
Lars Grønhøj Hansen fra HOME fortalte om boligmarkedet set med bevaringsværdige øjne. Han kunne fortælle, at det kan have positiv effekt på køb og salg af bolig, hvis boligen er udpeget som bevaringsværdig, og hvis man har renoveret med respekt for værdierne.
Han viste eksempler på blandt andet et hus i Holbæk, som indvendig ikke var særligt spændende, men udvendig havde man bevaret proportioner og udseende.
Processen
Kommunen fortalte herefter om processen med projektarbejdet og den politiske proces. Parallelt med arbejdet med bygningerne udarbejdes en liste med forslag til kulturmiljøer.
SAVE arbejdet gennemføres i 2017
Den politiske proces er følgende:
• Temadrøftelse i Teknisk Udvalg, hvor bygningerne som forslås SAVE registreret præsenteres.
• Herefter indstiller administrationen forslag til kommuneplantillæg for SAVE registreringerne i Skibby om at sende det i offentlig høring efterfulgt af indstilling til endelig vedtagelse.
Pilotprojektet evalueres, og der tages politisk stilling til at registrere det øvrige Hornsherred.
Forvaltningen gjorde flere gange opmærksom på, at borgere, som bliver direkte berørt, vil få direkte besked med et brev om, hvornår høringsperioden starter.
Man lovede også at orientere med et brev til alle ejere af de huse, som kommunen tager billeder af i forbindelse med vurderingen af bevaringsværdien, om at man kommer inden for en bestemt periode.
Afslutningsvis fortalte kommunen om, hvordan de bevaringsværdige huse administreres i dag.
I praksis:
Hvornår skal jeg søge om byggetilladelse?
Efter gældende bygningsreglement, dog skal du altid overholde lokalplanen for området.
Ændringer der kræver byggetilladelse
Hvis ændringen er forenelig med bevaringsværdien, giver kommunen tilladelse med det samme.
,Hvis ændringen ikke er forenelig med bevaringsværdien går kommunen i dialog med ejeren, og sagen forelægges politisk.
Hvornår er en ændring umiddelbar forenelig med bevaringsværdien?
Når ændringen udføres, som man ville have gjort det, dengang huset blev bygget. Det vil sige, at proportioner, farver, udforing og materialer passer til husets stil på opførelsestidspunktet.
Hvordan kan man vide, hvordan huset har set ud?
Der findes flere muligheder for at undersøge dette:
• Litteratur om arkitektur og byggeskik
• Foto fra lokalhistorisk arkiv
• Rådgivning fra fagpersoner med forstand på ”gamle” bygninger.
Alt i alt var det et meget vellykket informationsmøde med en positiv stemning.
Deltagerne spurgte ind til både konkrete tekniske forhold og mere generelle forhold. De fik alle et svar både fra forvaltningens side og fra Tina Tving Stauning, når svarene var politiske.
