POLITIK: SF-Frederikssund har afholdt generalforsamling, hvor formand Ann Munk blev genvalgt for to år. Ole Frimann Hansen er udpeget til SF-Frederikssunds klimakandidat. Ole Frimann Hansen er naturvejleder og har siden 1993 arbejdet med at få børn ud i naturen. Han har en bred interesse og viden om natur og miljø blandt andet landbrug, dyrehold, og ikke mindst friluftsliv. Ole Frimann Hansen er havkajak instruktør og bruger gerne al sin tid i naturen. Han kæmper de kampe, han mener der skal kæmpes for at den fælles natur også er der i morgen.
SF-Frederikssund vil sætte miljøet og naturen højt i den kommende valgkamp.Det er muligt at leve mere bæredygtigt og klimavenligt uden at gå på kompromis med livskvalitet og trivsel, mener partiet.
På billedet ses den nyvalgte bestyrelse: Ole Goldbech, Grethe Olsen, Alex Laursen, Ole Frimann Hansen, Poul Henrik Hedeboe og Ann Munk.