HORNSHERRED: I 1998 legede Kate Nellemose,derv har været bosat i Jægerspris siden 1995., lidt med ideen om at etablere en malegruppe i Jægerspris.
Hun tog kontakt til Sogneskolen om at låne et lokale og kontakt til lokalavisen med henblik på omtale i avisen.
– Lokalavisen bragte mit indlæg og Sogneskolen stillede velvilligt lokale til rådighed. Det resulterede i, at der mødte 23 personer op i formningslokalet på skolen den første aften, fortæller Kate Nellemose.
– Efter en årrække besluttede vi at rykke vores gruppe op i i mit nyetablerede atelier, hvor vi i dag mødes hveranden uge.
I dag består gruppen af 12 aktive kunstnere, der spænder vidt i stil og form.
Gennem tiden har Hornsherredgruppen *98 udstillet på/i: Rådhuse, skoler, VUC, Gerlev Kirke, Rejsestalden i Jægerspris, Langes Magasin og Elværket i Frederikssund samt X-porten i Hundested.
Indtryk fra Hornsherred
– På et tidspunkt besluttede vi hvert år at udstille i stalden på min ejendom. Det er et spændende autentisk sted, som kan rumme mange malerier, fortæller Kate Nellemose.
– Vi er alle autodidakte kunstnere med meget forskellige udtryk og udformning af kunstværker og har arbejdet med kunst i mange år samt deltaget i kurser og højskoler.
Det er en gruppe der inspirerer hinanden, udveksler ideer, udfordrer hinanden og giver konstruktiv kritik.
På malegruppens hjemmeside – hornsherredgruppen98.dk – kan man finde omtaler af alle kunstnerne og få kig på nogle af værkernr.
– I forbindelse med 25 års jubilæumsudstillingen blev vi enige om hver især at lave et maleri med titel af ”Indtryk fra Hornsherred”. Det er der kommet mange forskellige bud på, siger Kate Nellemose.
Disse og andre spændende malerier er udstillet i Stalden, Orebjerg Alle 1i Jægerspris fredag den 1., lørdag den 2. og søndag den 3. september mellem klokken 11 og 17. Der er gratis adgang og lidt af drikke.
De udstillende kunstnere er: Bibbi Bjerre, Elisabeth Lansner, Else Sørensen, Esther Friis, Inge Margrethe Bonde, Irene Nielsen, Kirsten Andersen, Margo Christensen, Rosa Jensen, Siv Johansson og Kate Nellemose.