164 rabatter til de første film

164 rabatter til de første film

SKIBBY: Tegnede fodspor på Hovedgaden lørdag den 8. maj lokkede folk til den røde løber foran Skibby Kino, hvor de frivillige markerede (gen)åbningen af 2021-filmsæsonen.

Blandt andet gav Skibby Kino den første uges kunder rabat på billetprisen, det blev simpelthen trukket (covid)19 kroner fra prisen på hver billet, der blev solgt til de 14 formiddags-, eftermiddags- og aftenforestillinger fra 6.-12. maj. 

– Omkring 164 biografgængere nåede at se film med rabat, fortæller Hanne Jørgensen, der er formand Skibby Kino. 

– Alle havde jo savnet at komme ud til noget andet end en gåtur, så de fleste var såmænd nok kommet alligevel, men rabatprisen var en populær ekstra bonus.

Fra torsdag den 20. maj til den 26. maj viser Skibby Kino science fiction-filmen ”Chaos Walking”, der har danske Mads Mikkelsen i en af rollerne.

Hanne Jørgensen nævner også, at Skibby Kino selvfølgelig altid gerne vil have nye støttemedlemmer og flere lokale reklamer på lærredet fra områdets erhvervsdrivende.

– Det hjælper os at have nogle faste indtægter, der ikke er afhængige af den enkelte film, forklarer hun. 

– For det skal ikke være nogen hemmelighed, at nedlukningen har tæret på kassebeholdningen. Men vi har prøvet det før, og vi skal nok komme på fode igen. 

Andre artikler fra denne uge