KULHUSE: Netværksgruppen i Kulhuse – med Tino Stott fra kroen som primus motor – havde en ide om at få folk fra området til at hjælpe sig med at nedsætte 16.000 indkøbte blomsterløg, fortæller Erik Chrisitansen fra Fantastiske Fund.
– Ideen bliver lagt ud på Kulhuse Netværks facebook-side, hvor der blev informeret om udleveringstid og -sted.
Uge 42 blev ugen, hvor der kunne afhentes og graves løg ned.
– Ugen igennem var der planlagt tre dage med udlevering. Det blev dog ikke nødvendigt, da ideen blev så positivt modtaget, at alle 16.000 løg blev udleveret på førstedagen i lørdags. Derfor blev de øvrige dages udlevering annulleret.
– Det bliver spændende at se resultatet i Kulhuse til foråret i vejkanter og ved vejskilte.