146.000 børn skal samle affald

146.000 børn skal samle affald

Om få uger løber Affaldsindsamlingen af stablen, og det er med rekordstor opbakning fra skoler og institutioner i hele landet.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Natur og miljø fylder mere og mere for stadig flere danskere, og det kommer til udtryk til Affaldsindsamlingen, der er Danmarks Naturfredningsforenings årligt tilbagevendende indsamling af affald i naturen.

 Søndag den 31. marts inviterer foreninger, kommuner, virksomheder og privatpersoner på lokale affaldsindsamlinger i hele Danmark – men indsamlingen varer faktisk hele ugen. For i hverdagene frem mod søndagen samler skoler, børnehaver, spejdere, dagplejere og mange andre ind som en del af ‘skoleugen’.

 I år bliver det med deltagelse af hele 146.000 børn, hvilket er det højeste antal nogensinde.

 Det er skoleledere, lærere, pædagoger og dagplejere, der tilmelder deres elever eller børn til at samle affald i deres nærområde – og i år slår de rekorden fra sidste år, hvor 141.000 børn deltog.

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at 50 til 60.000 danskere vil samle ind om søndagen.

Sidste år blev der indsamlet 173.000 kilo affald og 102.000 dåser. I år er der sat  fokus på cigaretskod, som indsamlerne bliver bedt om at optælle.

Omtrent 8 millioner skod havner hver dag på gaden eller i naturen, hvilket gør skod til den mest henkastede type affald i Danmark.

Skod indeholder giftstoffer og mikroplast, der udledes i miljøet.


Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »